Her er der mulighed for at lære flere forskellige slags håndarbejde, f.eks beklædningssyning, mønsterkonstruktion, filtning, upcycling, hækling og personlig tilretning af færdige mønstre.
Mine kurser og workshops er små, hyggelige hold på maks 5 deltagere. Det giver dig, som deltager, en garanti for at få den hjælp du har brug for, til netop dit projekt. Det er muligt med undervisning formiddag, eftermiddag, aften og weekend. Du kan også kontakte mig, hvis du har et ønske til et bestemt tema, tidspunkt eller andet, og så kan vi sammen finde ud af, hvilket hold der passer dig.
Kurser
Tilmelding til kurserne sker via mail til mig på stinehjort@gmail.com
OBS – Det er vigtigt at du husker holdnr.

3 x Formiddagssyning
Her kan du sy lige hvad du har lyst til, på et lille hold med god tid til alle. Perfekt hvis du er gået i stå med et projekt, eller skal starte på noget nyt, hvor du gerne vil have mulighed for hjælp i starten.
Pris for 3 undervisningsgange 1050,-
3 x onsdag kl 10-13, start 12/3 (Hold 3)

Syning hele dagen:
I systuen på Højskolevej 27.
Pris for en hel sy-dag 900,-
Mandag 3/3 kl 10-16 (Hold 7) OBS: dette hold er fyldt.
Taske-syning, Mandag 28/4 kl 10-16 (Hold 9)
Trusse-syning, Fredag 21/3 kl 10-16 (Hold 10)
Trusse-syning, Tirsdag 29/4 kl 10-14, pris 600,- (Hold 11)

Aften Syning:
I systuen på Højskolevej 27.
Pris for 4 undervisningsgange 1400,-
Pris for 3 undervisningsgange 1050,-
Tirsdag 4/3, 11/3, 18/3, 25/3 Kl 18-21(Hold 13)
Tirsdag 1/4, 8/4, 15/4, 22/4 Kl 18-21 (Hold 14)
Tirsdag 6/5, 13/5, 20/5 Kl 18-21 (Hold 15)

Kjole Grundmønster til fast stof.
Lav dit eget personlige grundmønster, og ud fra det kan du lave alle mulige designvarianter.
Du kommer hjem med et færdigt grundmønster, og får mulighed for at begynde på en kjole efter eget design.
Pris 1800,-
Nye datoer er på vej. Send mig gerne en besked, hvis du vil med på et kommende hold.

Bukse Grundmønster.
Lav dit personlige buksemønster, med en pasform tilrettet til dig. Det kan varieres i det uendelige, når først udgangspunktet er på plads. Du kommer hjem med et færdigt grundmønster, og får mulighed for at begynde på et par bukser efter egen stil.
Pris 1800,-
08. + 09. marts, kl 10-16 (Hold 18)

Forårsjakke Syning.
Sy en let jakke af et vattæppe.Perfekt forårsjakke 🙂 Der er flere modeller at vælge imellem, medbring blot et quiltet vattæppe og evt skråbånd der passer til. Jeg gennemgår forskellige teknikker, der er gode at kende til, når man syr i tykke materialer.
Pris 1800,-
15.+ 16. marts kl 10-16 (Hold 19)

Fri Syning i en hel weekend.
Sy lige hvad du har lyst til, med en oplevelse af flow og fordybelse i dit projekt.
Pris 1800,-
12.+ 13. april kl 10-16, (Hold 20)

Filtning
Lær det grundlæggende i vådfiltning, og skab dine egne personlige hjemmesko, hatte, tasker eller te/kaffehætter.
Vi filter med den lækreste bløde uld, en dejlig mild sæbe og bobleplast. Så bliver det ikke nemmere. Her kan alle være med, fra 8-100 år 🙂
Nye datoer er undervejs – kom gerne med forslag 🙂

Sammensæt dit eget hold
Hvis I er en gruppe kolleger, veninder eller blot kreative artsfæller, der gerne vil sy sammen, kan vi altid lave et hold, når det passer jer.
Jeg tager gerne ud og underviser i stort set hele landet.
Det er også muligt at booke mig til kortere eller længere forløb på efterskoler, højskoler og hvor der ellers kunne være brug for en kyndig håndarbejds-hånd! Jeg laver forløb, der er tilpasset jeres uddannelsessted og behov.